LA BOHÉME
Tidspunkt
23-11-2019 kl. 15:00
Sted
Østre Gasværk
Om arrangementet
LA BOHÉME en af verdens mest berømte operaer:
Dansk og internationalt topcast i medrivende nyopsætning
Mimi og Rodolfos svære pariserkærlighed tager med tidsmaskinen, rusker op i klangbilledet og flytter ind på Østre Gasværk Teater.
Stjerneinstruktøren Amy Lane fra Royal Opera House i London placerer Puccinis stort vibrerende drama i en tidsmaskine og sætter kursen mod 1920. De unge og forhutlede elskende, Mimi og Rodolfo, bor stadig på kvisten i Paris. Men deres vanskelige kærlighedsaffære transporteres fra 1800-tallets latinerkvarter til det kreativt eksploderende digter- og jazzmiljø i Byernes By et halvt århundrede senere.
Klangligt skeles der i det nyskrevne kammerarrangement til universer à la Piaf og Aznavour, når orkestret – inklusive strygekvartet, akkordeon, klaver, bas og klarinet – forfølger tidens på én gang smukke og beskidte rendestenslyd.
Oplev La Bohème – en af verdens mest opførte operaer lige siden verdenspremieren i 1896 – i en sjældent passende ramme, når en af Europas mest anerkendte instruktører får frit spil på Østre Gasværk Teater.
Medvirkende: Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yunpeng Wang, Jens Søndergaard, Helle Gössler, Nicolai Elsberg m. fl.
Instruktion og koncept: Amy Lane
Scenografi: Emma Ryott
Komponist: Giacomo Puccini
Idé og musikalsk koncept: Peter Lodahl
Kor og orkester: fra Copenhagen Phil & CPH Opera Festival
Kapelmester: Erik Kaltoft
Libretto: Giuseppe Giacosa & Luigi Illica
Lysdesigner: Charlie Morgan Jones
Støttet af Bikubenfonden & Den Danske Forskningsfond
Co-produktion med CPH Opera Festival
Pris
Prisgruppe | Medlem | Ikke-medlem | Normalpris | Status | |
O | 555 kr. | 575 kr. | 595 kr. | Venteliste |
Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.