Silas Bjerregaard fra Turboweekend



Tidspunkt
13-04-2019 kl. 20:00

Sted
DR Koncerthuset 

Om arrangementet
13. april kl. 20.00 – 30%

Silas Bjerregaard fra Turboweekend og kendt fra årets ”Toppen af Poppen” kigger forbi DR Koncertsalen - og med sin intense vokal tropper han op med nyt solo-materiale, Turboweekends største hits og rørende fortolkninger hentet fra ”Toppen af Poppen”.

En af kongerigets mest kraftfulde stemmer tilhører den ”Toppen af Poppen”-aktuelle stjerne Silas Bjerregaard – og han er nu klar til at stå på egne ben med en solokoncert i DR Koncertsalens stilrene arkitektur og bjergtagende akustik.

Selvom Silas Bjerregaard står som solo på plakaten, er rødderne ikke glemt, og publikum kan forvente musikalsk tæft af den samme høje kvalitet, der har kendetegnet Turboweekend i mere end et årti.

Med sin medvirken i det aktuelle tv-program ”Toppen af Poppen” står kunstneren garant for høj musikalsk integritet og har allerede gjort sig særligt bemærket med sin smukke og rørende fortolkning af Sko/Torp’s nummer ”Dolphin Girl”.

Silas Bjerregaard står allerede med en imponerende karriere. Sammen med Turboweekend nåede han at udgive fire anmelderroste albums og spille utallige udsolgte koncerter, så bandet gennem årene optjente et solidt ry som et af landets bedste livenavne – og til trods for at Silas Bjerregaard nu giver koncerter i eget navn, er han ikke alene på scenen, som han selv pointerer;

”Jeg har samlet et fedt nyt hold af talentfulde musikere, og jeg glæder mig til at slippe en helt ny slags energi fri, så der kan opstå nogle nye magiske øjeblikke”.


Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status

Betaling
Betaling trækkes snarest muligt.