I Shakespeare og Gesualdos spejl



Tidspunkt
01-10-2016 kl. 16:00

Sted
Kronborg Slotskirke 

Om arrangementet
Christian IV’s Vokalensemble og dramaturg Mette Borg fører publikum igennem et unikt møde mellem 2 renæssance-genier, hvor Shakespeares ”Vintereventyret” forenes med grænsesøgende madrigaler af Gesualdo. Dirigent Ruben Munk
I 2016 er det 400 år siden, at William Shakespeare (1564-1616) døde og 450 år siden, at Carlo Gesualdo (1566-1613) fødtes. Disse to jubilarer fejres naturligvis mange steder – men hver for sig. Christian IV’s Vokalensembles 8 sangere har imidlertid besluttet at bringe dem sammen, i et unikt dramatisk-musikalsk møde mellem Shakespeares drama “Vintereventyret”, foredraget af dramaturg Mette Borg, og Gesualdos madrigaler og motetter, fremført af de otte sangere fra Chrsitian IV’s Vokalensemble og deres dirigent Ruben Munk.

Spejling mellem musik og drama
”Jalousi” og ”lidenskab”, er de tematiske nøgleord for dette særlige koncert-drama, hvor Gesualdos musik koblets sammen med Shakespeares berømte skuespil Vintereventyret. Kong Leontes bliver ramt af jalousi, som var det en sygdom, der forpester hans eget og hans nærmestes liv. Han smider sin gravide kone i slottets fangehul og dømmer uskyldige til døden. En handling, der ikke er langt fra de virkelige hændelser i Gesualdos liv. Gesualdos skæbne er jo som bekendt også historien om, hvordan han hævnede sig på hustruens utroskab ved at myrde både hende og elskeren. Dette ligger op til et eksperimentet: Shakespeares geniale fortælleegenskaber bruges til at give et indblik i, hvorfor Gesualdos musik fremstår så ekstrem, som den gør. Omvendt bruges Gesualdos musik til at uddybe og klargøre følelserne i Shakespeares værk.

Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status
  Standard  80 kr. 100 kr. 125 kr. Åben

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.