Eventyrteatret præsenterer Fugl Fønix



Tidspunkt
18-10-2015 kl. 15:00

Sted
Glassalen i Tivoli - København 

Om arrangementet
Ta' familien med i Tivoli i efterårsferien og se, hvorfor Eventyrteatret i 2014 blev kåret til 'Byens bedste familieoplevelse' og 'Københavns bedste børneteater'.

I Glassalen opfører 100 af Danmarks dygtigste unge talenter Eventyrteatrets nye familiemusical af Gunvor Reynberg og Christian Dahlberg. Fugl Fønix er en eventyrlig rejse til det gamle Rusland med babushkaer, kosakdansere og tatarer samt en tyrannisk storfyrste, en oprørsk pigegruppe og ikke mindst: både levende og udstoppede magiske væsener.

I efterårsferien giver teaterbilletten fri adgang til Tivoli på spilledagen, så børn og voksne kan få en eventyrlig eftermiddag med både musical og Halloween.

Handling:
Med 500 års mellemrum viser Fugl Fønix sig på himmelen. Ifølge legenden har dens tårer helbredende kræfter, og mange drømmer om at få et glimt af den magiske fugl, før den brænder op i sin rede for på ny at genopstå af asken.

Den magtbegærlige Fyrst Vladimir udlover en stor belønning til den, der kan fange Fugl Fønix. Den gudesmukke fugl skal være kronjuvelen i hans imponerende samling af udstoppede fabeldyr, og alle hoffets kosakker kæmper om at få opgaven. Men Vladimir vælger Dimitri - en ung jæger og mesterskytte fra de forhadte tatarer - til at nedlægge det eftertragtede trofæ.

Heldigvis findes et lille naturfolk, Gnomerne, hvis fornemste opgave er at beskytte Fugl Fønix under dens sjældne besøg på Jorden. Da Dmitris lillesøster, Irina, knytter sig til den magiske fugl, bliver mesterskyttens opgave ikke helt så enkel, som Fyrsten forventede - og det hele bliver endnu mere kompliceret, da den rebelske pigegruppe, Mjaw Power, dukker op.

Glæd dig til et sjovt, spændende og tankevækkende eventyr om venskab, fordomme og frihedstrang hos både mennesker og eventyrlige væsener.


Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status
  A-Billetter incl gebyr samt 1 program  285 kr. 300 kr. 340 kr. Åben

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.