Eugen Onegin - opera af Tjajkovskij



Tidspunkt
28-11-2015 kl. 18:00

Sted
Malmø Operaen. Bus fra hhv. Hillerød og Ørestaden 

Om arrangementet
Tjajkovskijs musik er i Eugen Onegin elegant og spindelvævs-let, men samtidig højdramatisk og smertelig. (Den pompøse polonæse fra Eugen Onegin er en af operaklassikerne - hør den/se den på You-tube). Historien: en tragisk historie om uforløst kærlighed, drømme og længsel.
Længsel efter lidenskab, længsel efter venskab og længsel efter den fuldkomne og sande kærlighed.

Eugen Onegin, velhavende og meget arrogant, møder for første gang den unge og smukke Tatjana på Larinas gods. Tatjana forelsker sig med det samme i ham, og han fængsles ligeledes af hendes særprægede charme. Dette er begyndelsen af operaen der, som i alle russiske stykker, handler om længsel, melankoli og livets spildte muligheder.
Instruktør er Tobias Theorell: Han henlægger Eugene Onegin til slutningen af 1800-tallet. Den musikalske ledelse ligger i hænderne på den russiske verdensdirigent Mikhail Jurowski.
Arrangementet omfatter: bus fra Hillerød kl. 14.00. Fra Ørestaden kl. 15.00. 2-retters middag med 1 glas vin i Malmø Operaens foyer (kl. 16.00) samt kaffe og kage i pausen. Forestillingen er kl. 18.00. 5 hjerter (ud af 6); Thomas Michelsen i Politiken.

Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status
  standard  775 kr. 875 kr. 975 kr. Venteliste

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.