Povl Dissing med band
Tidspunkt
30-04-2014 kl. 20:00
Sted
Viften i Rødovre
Om arrangementet
Povl Dissing med band - 25 min. endnu
Han er fyldt 75, men Povl Dissing har ingen alder. Eller også har han alle aldre... Ved siden af Kim Larsen er Povl Dissing nok det nærmeste, man kan komme den nationale stemme, for få er deres danskhed så bevidst i deres kunst og udtryk som ham. Der er således løbet meget vand igennem åen, siden Dissing begyndte at optræde i 1960 erne og dengang måtte have en bodyguard med på job – af frygt for at få øretæver af publikum, som troede, at han tog pis på det nationale arvesølv, når han fortolkede gamle danske
sange som Lille Anna og Gi mig en hest, mor.
I løbet af en vellykket turne med stort band i 2001 var det sangene fra det sidste fælles cd-projekt, Smertefulde Sange, som bestod af sange og viser fra Povl Dissings allerførste koncertrepertoire - dengang i 60 erne - der fik nyt liv. Men bandet spillede også andre af de gamle sange og Povl Dissing konstaterede, at der er meget meget mere end 25 Minutter Endnu - der er til en hel CD og en turne mere.
I øvelokalet fik sangene jo nyt liv! Selvom flere ti-år var gået, oplevede vi, at tekster og melodier stadig var tidssvarende og gyldige. Og bandet omkring mig fik bragt flere og flere af de gamle historier frem i lyset og opdateret til den tid, vi nu befinder os i. Og sammen fik vi lyst til at fortælle disse og mange andre historier fra dengang ... til ældre og yngre generationer, der enten ikke var med dengang (da farfar var ung!) - eller netop var det, og gerne vil opleve det igen!
Det viste sig at: Tingel tangel manden befinder sig stadig iblandt os. Elle-Sælle-Fanten er ikke uddød endnu, Den grimmeste mand kører stadig rundt i byen i sin Jaguar.
Og der bliver ved med at være kun 25 minutter endnu selvom tiden forlængst er gået....
Povl Dissing spiller således bold op ad sin egen fortid, og han kommer ud som sejrherre, for det er et stærkt hold, han har taget med på turneen:
Sønnerne Rasmus Dissing (tangenter m.m.) og Jonas Dissing (guitar m.m.), Las Nissen (guitar), Nikolai Storr (bas), Dan Hemmer (tangenter) og Jesper Elnegaard (trommer).
Albummet Dissing Live udkom i 2013 og har fået flotte anmeldelser.
Pris
Prisgruppe | Medlem | Ikke-medlem | Normalpris | Status |
Betaling
Betaling trækkes ved tilmeldingsfristens udløb.