Velkommen til Kabaret Fritz! Gratis adgang



Tidspunkt
20-11-2013 kl. 19:30

Sted
Kastrup Kirkes Mødesal, Gl. Skovvej 1, 2770 Kastrup 

Om arrangementet
Velkommen til Kabaret Fritz, få en ny oplevelse

Kabaret Fritz blev i 2012 dannet i forbindelse med et projekt på Statens Scenekunstskole på Holmen i København.

Kabaret er en gammel underholdningsform; historisk går den tilbage til Paris i 1880´erne, men fik sit store gennembrud i mellemkrigstidens Berlin. Også her i Danmark var den populær gennem mange år.

Kabaret Fritz vil gerne tage denne tradition op; satire, humor, elegance og ikke mindst gode tekster og herlig musik er også i dag vigtige for at inspirere og underholde et moderne publikum.

Vores repertoire spænder vidt, og vi synger på flere sprog, men sørger selvfølgelig for at alle kan forstå de enkelte sange.

Henning Silberg er sanger og uddannet som musikpædagog i sang fra Det kgl. danske Musikkonservatorium, har en bachelor i musik og retorik fra Københavns Universitet. Underviser som tale-, stemme- og tekstunderviser på Statens Scenekunstskole, laver stemmeworkshops i ind- og udland. Talecoach på teatre.

Karin Sjöholm er aktuelt leder af teaterlinjen på den internationale højskole "Performers House" i Silkeborg. Hun er uddannet musiker, sanger og teaterproducent. Hun har arbejdet på Odin Teatret og turneret verden rundt med teater- og musikforestillinger.

Erling Eliasson er balletdanser på Den Kgl. Ballet gennem mange år, koreograf og arbejder som skuespiller, sanger og instruktør.

Madeleine Sjöstrand er vores pianist. Uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium., Juilliard i New York og har spillet sammen med mange kendte sangere til workshop, koncerter og opera.


Pris
Prisgruppe Medlem Ikke-medlem Normalpris Status

Betaling
umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.