Teater- og Musik arrangement



Tidspunkt
01-04-2025 kl. 14:00

Sted
Østre Gasværk, Morten Grundwalds Pl. 1, 2100 Købehavn Ø 

Om arrangementet
Kære Medlemmer

INVITATION TIL MASSER AF GOD OG FESTLIG MUSIK PÅ ØSTRE GASVÆRK

Lige som sidste år har vi fra Pensionistforeningen modtaget invitation til foreningens arrangement i Østre Gasværk.
Vi har derfor har igen den store glæde at invitere dig med ledsager (ægtefælle/samlever/kæreste) til et hyggeligt musikalsk eftermiddagsarrangement

Tirsdag den 1. april 2025 kl. 14.00 på Østre Gasværk, Morten Grunwalds PL 1, 2100 København Ø

Arrangementet varer ca. 2 timer inkl. en pause. Her vil der blive serveret et glas vin eller en øl/vand efter eget ønske. Dørene til teatrets foyer åbnes kl. 13.00, og der vil for egen regning være mulighed for en drink eller en kop kaffe, inden vi starter kl. 14.00. Der er fri garderobe.


Musikalsk arrangement:

MELODIERNES MESTRE
De medvirkende kunstnere i årets koncert er:

KIRSTEN SIGGAARD
VIBEKE KRISTENSEN, sopran
JONATHAN KOPPEL, tenor
JOACHIM KNOP, baryton og
Igen er det JACOB BECK, der er pianist og konferencier.

I år er det 125 år siden den danske komponist KAI NORMANN ANDERSEN blev født, og det fejrer vi med en række af hans dejlige sange fra film, teater og revyer. Kai Normann Andersen, der i øvrigt var bankuddannet, skrev mere end 900 melodier, heraf mange evergreens, så der er nok at vælge imellem.
Men de medvirkende kan så meget andet, så der kommer også eksempler på de dejligste melodier fra opera, musicals og ja, melodi grand prix ..

ANNE GRETHE LASSEN står igen i år for idéer og tilrettelæggelse.

TILMELDING.
Prisen for at deltage er kun 150,- kr. for medlemmer og 200,- kr. for ledsagere.
Du kan tilmelde dig på Musikforeningens hjemmeside danskemusik.dk hvor du finder "Teater- og Musik arrangement i Østre Gasværk" under Arrangementer, Aktuelle.
Du vil modtage kvittering for tilmeldingen på email.

Du kan tilmelde dig til og med den 24. marts 2025.

Du kan tilmelde op til 2 personer, heraf mindst 1 medlem.

Beløbet vil blive trukket på din konto den 25. marts 2025, hvilket du bedes kontrollere.


Hvis du er medlem af begge foreninger, skal du naturligvis kun tilmelde dig hos den ene forening.

VENTELISTE.
Da hele teatret er til vores rådighed forventer vi, at der bliver plads til alle. Skulle tilmeldingerne alligevel overstige teatrets kapacitet, vil du ved overtegning blive tilbudt optagelse på venteliste, og vi vil kontakte dig, hvis vi får mulighed for at tilbyde dig/jer deltagelse. Også ved venteliste skal du registrere din betaling, som vil blive slettet, hvis du/I ikke kommer med.

Teatret ligger i gåafstand fra Nordhavn og Svanemøllen S-togstationer samt fra Metrostationen i Nordhavn og på Poul Henningsens Plads, ligesom buslinjerne 1A, 14 og 23 har stoppesteder tæt på teatret. Der er 250 parkeringspladser bag teatret, hvor der er gratis parkering under arrangementet.

Afbud efter tilmelding bedes meddelt Ole Skjold mobil 29 43 54 70 eller Lone Klint mobil 22 49 69 21 - deltagergebyret vil dog ikke blive refunderet.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og fornøjelig musikalsk eftermiddag

Med venlig hilsen
BESTYRELSEN
Danske Bank Musikforening.




Pris
Prisgruppe Pris Status
  Ledsager - ikke medlem  200 kr. Åben
  Medlem  150 kr. Åben

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.