Den store Gatsby - ballet på Operaen



Tidspunkt
31-05-2025 kl. 12:00

Sted
Operaen  

Om arrangementet
Fitzgeralds roman fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag.


Den store Gatsby er et hovedværk i verdenslitteraturen, og i 100-året for romanens udgivelse præsenteres en helt ny ballet, der fortæller den fascinerende historie om den gådefulde rigmand Jay Gatsby.

Den store Gatsby er skrevet af F. Scott Fitzgerald, en af mellemkrigsårenes største forfattere, og det er netop den tids ildevarslende stemning, som gennemsyrer historien om Gatsby. USA er i 1920’erne på en social og økonomisk deroute med voksende klasseskel og moralsk fordærv til følge. Jazzmusikken og desperationen blomstrer, og der festes overdådigt på afgrundens rand, mens den amerikanske drøm lider en langsom død.

På denne baggrund udspilles en dramatisk fortælling om den velhavende, dragende Jay Gatsby, der i sine luksuriøse omgivelser er besat af at generobre sin store kærlighed, den smukke, men noget selvoptagede Daisy Buchanan. Gatsby er en fantast, og hans planer ender med at få katastrofale følger, ikke kun for ham selv, men for alle involverede omkring ham.

Den store Gatsby er en betagende beretning om en tid, hvor ødselhed og forfald gik hånd i hånd.

Anbefalet fra 15 år.

Det er den portugisiske koreograf Arthur Pita, der levendegør Fitzgeralds udødelige karakterer ledsaget af tidens elegante Gershwinmusik fremført live på scenen.


Pris
Prisgruppe Pris Status
  Unge under 25 år  375 kr. Åben
  Voksne  575 kr. Åben

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.