SANGE fra BYENS HJERTE - KONCERTTEATER OM KØBENHAVN
Tidspunkt
05-10-2024 kl. 19:30
Sted
Østre Gasværk Teater
Om arrangementet
SANGE FRA BYENS HJERTE er en varm kærlighedserklæring til København og byens rige musikalske historie. Her vil de danske stjerner Stine Bramsen, Barbara Moleko, Kira Skov, William Torp, Sharon Kumaraswamy og Bjørn Fjæstad gå på scenen med deres personlige fortolkninger af ikoniske hits som Copenhagen Dreaming af Love Shop og Copenhagen af Tina Dickow.
Men forestillingen indeholder også helt nyskrevne sangnumre om København. De medvirkende har nemlig hver især fremtryllet et splinternyt nummer, som er skrevet specielt til forestillingen. Samtidig bliver det allerførste gang, du får fornøjelsen af et band, hvor alle medlemmerne består af musikalske multitalenter fra Østre Gasværk Teaters Musikteaterlandshold som Lo Esare (Lucky Lo) og Julie Møller Christiansen (GRO)
De rå og karakteristiske rammer på Østre Gasværk Teater indbyder i den grad til koncertteater, hvor musikken og de allerdybeste følelser kan fylde. ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 var titlen sidste gang, vi slog dørene op til koncertteater – og forestillingen blæste både publikum og anmeldere bagover. Nu gør vi det igen!
Endnu en gang vil teatrets avancerede teknologi TheatreMax® udvide teateroplevelsen og trække dig helt ind i universet gennem både visuelle og auditive elementer. Der venter med andre ord en spektakulær forestilling i den gamle gasbeholder på Østerbro, når paraden af numre om København smelter sammen med teatrets magiske rum.
Pris
Prisgruppe | Medlem | Ikke-medlem | Normalpris | Status | |
Po-billetter | 650 kr. | 750 kr. | 805 kr. | Åben |
Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.