Askepot - The Musical med bla. Stig Rossen, Johanne Milland og Caroline Henderson



Tidspunkt
21-03-2024 kl. 20:00

Sted
Tivolis Koncertsal 

Om arrangementet
Oplev et af historiens største kærlighedseventyr i farvestrålende nye klæder. Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond, og den store kærlighed er stadig på spil – men ellers er intet helt ved det gamle i ASKEPOT – THE MUSICAL.

Oplev et af historiens største kærlighedseventyr i farvestrålende nye klæder med masser af magi, musik, humor, fashion og romantik – med helt nye sange af Rasmus Seebach, manuskript af Line Knutzon og kostumer af Soeren Le Schmidt.

I ASKEPOT – THE MUSICAL begynder fortællingen i nutidens pulserende og ikke altid lige eventyrlige modebranche. Her møder vi Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, der drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller. Det store modeshow er lige rundt om hjørnet, men Ella er på bunden af hierarkiet, ganske vist med et hjerte af guld, men ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og lige så urimelige arbejdsforhold.

Helt galt går det, da Ella – i et kikset forsøg på at servere kaffe for showets supermodel Jean Claude Barriere – slår hovedet og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig pludselig midt på den travle markedsplads i en magisk eventyrverden. Fuld af forvirring forsøger Ella at finde ud af, HVOR hun er, og ikke mindst, HVEM hun er. Hun vil ud af sin mærkelige drøm og tilbage til virkeligheden – men hvordan gør man det, når man er fanget i et eventyr?

Ellas kamp for at finde vejen hjem – og for at finde sig selv – er lang og farefuld. Først må hun gennemleve hele eventyret om Askepot, hvilket absolut ikke er nogen nem opgave, når det blandt andet indebærer en særdeles ond stedmor og to rædselsfulde stedsøstre. Heldigvis byder Ellas vej tilbage til virkeligheden også på et møde med Den Gode Fe, et par smukke sko af glas, og ikke mindst et romantisk kys med Prinsen under stjernerne.

Glæd dig til at opleve det klassiske eventyr i nye klæder – med masser af romantik, hjertevarme og glimt i øjet.

Pris
Prisgruppe Pris Status
  Standard  595 kr. Venteliste

Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.