HAIR
Tidspunkt
16-03-2023 kl. 19:30
Sted
Østre Gasværk Teater
Om arrangementet
OPLEV DEN IKONISKE OG HØJAKTUELLE HAIR I EN NY, SPEKTAKULÆR UDGAVE!
Tag med på et psykedelisk syretrip, der begejstrer på tværs af generationer, giver plads til refleksion og lukker dig ud af mørket med håb og en fornyet tro på menneskeheden.
Race. Seksualitet. Diversitet. Inklusion. Religion. Krig og fred. Selvom mange måske forbinder HAIR med en perlerække af hits og den farverige hippiebevægelse, så tager musicalen faktisk også livtag med nogle af de helt store temaer, der var på dagsordenen, da forestillingen så dagens lys – og som i den grad er aktuelle i dag.
Da HAIR fik premiere på Broadway i 1968 rasede Vietnamkrigen. Det var kun 25 dage siden, frontfiguren i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, Martin Luther King, var blevet myrdet. Og hippiebevægelsen, der kæmpede for seksuel frigørelse og fri kærlighed og imod materiel grådighed, krig og vold, var på sit højeste.
Man kunne jo fristes til at tro, at en mere end 50 år gammel musical, der skabte furore til premieren, ville have mistet sin aktualitet. Men HAIRs store temaer er mere aktuelle i dag, end de længe har været. Med de seneste års strøm af flygtninge og immigranter har spørgsmål om diversitet, race og religion fyldt i medierne. Den yngre generation har sat spørgsmålstegn ved vores forbrugskultur, samt måden vi definerer vores seksualitet og køn på. Og senest er temaer som krig og fred rykket uhyggeligt tæt på med krigen i Ukraine.
MAN FORLADER TEATRET MED MUSIKKEN I HOVEDET OG HJERTET
HAIR er altså stadig en musical, der får os til at reflektere over vores samfund – og måske endda får os til at overveje, hvorfor vi ikke er nået længere, end vi er.
Men heldigvis bliver det hele skyllet ned med en perlerække af hits; Let the Sunshine In, Easy to Be Hard, Aquarius, Good Morning Starshine, Hair, I Got Life. Så du kan ikke undgå at blive løftet med ind i historien om Claude, Sheila, Berger og gruppen af hippier, der sætter spørgsmålstegn, ved den måde vores liv og verden er indrettet på.
Forestillingen instrueres og koreograferes af Lynne Formato (US), som har instrueret en lang række store musicalsuccesser i Danmark. Senest Reumertvinderen fra 2019 – Disneys TARZAN.
Pris
Prisgruppe | Medlem | Ikke-medlem | Normalpris | Status | |
PG O | 495 kr. | 545 kr. | 595 kr. | Få billetter | |
PG O+ | 595 kr. | 645 kr. | 695 kr. | Venteliste |
Betaling
Betaling trækkes umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.